|
Juventus Juventus FC er en fodboldklub fra Torino i Italien. Klubben har kælenavnene "Den gamle dame" (italiensk: "La Vecchia Signora") og "Bianconeri" ("de hvide-sorte"). Juventus har vundet 27 italienske mesterskaber - flere end nogen anden italiensk klub. Juve, som holdet kaldes i folkemunde, regnes blandt verdens absolut mest hæderkronede fodboldklubber sammen med Real Madrid, Barcelona, AC Milan, Ajax, Bayern München og Liverpool FC.
Klubbens spillertrøjer er med lodrette sorte og hvide striber. Trøjerne var oprindeligt lyserøde, men da man ville bestille nogle mere moderne rød-hvide dragter fra Nottingham Forest i England, fik man ved en fejllevering sendt de sort-hvide dragter fra den ældste engelske fodboldklub Notts County.
|