Fakta om Torino
Torino er en af de største italienske byen. Torino er en industriby
i den nordvestlige del af landet. Byen er hovedstad i regionen Piemonte. Torino
ligger hovedsagelig på den vestlige bred af Po. Byen har en befolkning på 908.469
(ISTAT, den italienske statistik, 31.12.2007), mens Stortorino har knapt 1,7
mio indbyggere.
Torino er hovedby i Piemonte-provinsen, der grænser op til Frankrig.
I en periode i 1800-tallet var Torino landets hovedstad, og siden da har den
haft en stor økonomisk betydning. Byen er også berømt for
det italienske bilmærke FIAT, der blev grundlagt her i år 1899.
Ellers er byen nok mest kedt for sine 2 fodboldhold, som begge i den italienske
Serie A (den italienske superliga) , Torino FC og nok især Juventus, som
gennem tiden har været et af de bedste foldhold i verden, med spillere
som Michael Laudrup og Platini.
Torino er en industriby, men samtidig også noget af en arkitektonisk
perle. Byen har kilometervis af flotte arkader, og der findes mange flotte bygninger,
spændende gader, forretninger og restauranter. Byens store shoppinggade
Via Roma er uden tvivl et besøg værd.
Torino er et godt feriemål på grund af vejret. Den italienske sommer
er lang og varm, og alligevel behagelig i forhold til Syditalien, hvor sommeren
kan blive for varm. Om vinteren er Torino et populært skisportssted, og
der er næsten garanti for sne i hele vinterhalvåret.
|